Nu ved jeg ikke om det er en typisk bedsteforælder ting, men min farmor smed ikke brugt julepapir ud. Gaverne blev meget forsigtigt pakket ud og jeg tror, for det ikke skal være løgn så sad hun og strøg det pænt og fint igen.
Jeg er ikke helt sikker på om hun overhovedet brugte det julepapir igen, eller hvad grunden egentlig var til at hun ikke bare smed det ud som alle andre mennesker. Det er jo noget underligt noget at gemme på
Måske blev hun så vant til at spare under anden verdenskrig at selv julepapir blev gemt. Eller måske synes hun bare at julepapir var noget så flot at se på. Lige meget hvad, så er det ret sjovt at rode igennem hendes stak af brugt julepapir.
Især det lidt ældre julepapir synes jeg emmer af historie. Tænk sig, der er helt sikkert gavepapir som min far pakkede ud i sin barndom. Jeg ville helt vildt gerne gemme alt papiret, men det fylder egentligt skræmmende meget og jeg bliver nok nød til at smide det ud.
Hej. Jeg sider lige og læser om dit farmors julepapir. Jeg har samlet på julepapir siden 1983 og har over 6000 forskellige. Hvis du stadigvæk har det og vil af med det er jeg meget meget intereseret. glæder til at høre fra dig.
Hilsen Bente
Kære Bente. Mange tak for dit svar. Det er gået op for mig, hvor fint det er, det papir min farmor har samlet. Så jeg holder nok på det lidt endnu, kan ikke få mig selv til at smide det ud. Der ligger jo så meget arbejde bag! Men jeg siger til, hvis jeg vil af med det, så er du den første, jeg tænker på 🙂
Hej igen
Tak for at du vil tænke på mig,angående julepapir. Er det ikke en idé, at begynde at samle. Jeg skærer det til og sætter det ind i plastiklommer A4, dobbelt hvis mønstret er stort. Så fylder det jo ikke så meget. Jeg har meget at bytte med.
Hilsen Bente mail adr: bh.joergensen@live.dk