“Snart finder de ud af det”
Du har fået det nye job, forfremmelsen eller pladsen på uddannelsen. Alle omkring dig siger tillykke. Men indeni lyder en stemme, der siger, at det må være en fejl. At du bare var heldig. At det kun er et spørgsmål om tid, før de andre opdager, at du ikke er så dygtig, som de tror.
Kender du følelsen, er du i godt selskab. Den har et navn: imposter-syndrom, eller på dansk bedragersyndrom.
Hvor kommer begrebet fra?
I 1978 skrev de amerikanske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes en artikel om det, de kaldte bedragerfænomenet. De havde talt med en lang række kvinder, der klarede sig rigtig godt i studier og karriere, men som alligevel var overbeviste om, at de ikke fortjente deres succes.
Senere forskning har vist, at fænomenet rammer både mænd og kvinder og mennesker i alle slags job. Det er ikke en diagnose og findes ikke i de officielle diagnosesystemer. Det er en betegnelse for et udbredt mønster af tanker og følelser.
Hvor mange der oplever det, er svært at sige præcist, fordi undersøgelserne måler det forskelligt. Men forskningen peger på, at en stor del af os oplever det i perioder, især i forbindelse med nye roller og nye udfordringer.
Tegn på imposter-syndrom
Du kan have imposter-syndrom, hvis du ofte:
- tilskriver dine resultater held, timing eller andres hjælp
- er bange for at blive “afsløret”
- har svært ved at tage imod ros
- arbejder ekstra hårdt for at være sikker på, at ingen opdager dine mangler
- sammenligner dig med andre og altid finder nogen, der er bedre
- udsætter opgaver, fordi du er bange for, at resultatet ikke bliver godt nok
- føler, at en enkelt fejl beviser, at du ikke kan noget
Hvem rammes oftest?
Alle kan opleve det, men nogle situationer gør det mere sandsynligt:
- Når du starter i nyt job eller får en ny rolle, fx som leder for første gang
- Når du er studerende, især på en uddannelse, hvor andre virker til at have styr på det
- Når du er den eneste af din slags i gruppen, fx den eneste kvinde, den yngste eller den første i familien med en lang uddannelse
- Når du er perfektionist og stiller meget høje krav til dig selv
Det paradoksale er, at fænomenet ofte rammer dygtige mennesker. Den, der ved meget, ved også, hvor meget der er at lære.
Det modsatte af Dunning-Kruger
Imposter-syndrom bliver ofte nævnt sammen med Dunning-Kruger-effekten. Hvor Dunning-Kruger handler om folk med begrænset viden, der overvurderer sig selv, handler imposter-syndrom om dygtige folk, der undervurderer sig selv. To sider af samme sag: Vi er generelt ret dårlige til at vurdere os selv præcist.
Sådan håndterer du imposter-syndrom
Sæt navn på det. Bare det at vide, at følelsen har et navn, og at mange andre har den, kan tage noget af brodden af den.
Skel mellem følelser og fakta. At føle sig inkompetent er ikke det samme som at være det. Spørg dig selv: Hvad er beviserne? Hvad har jeg faktisk opnået?
Lav en ros-mappe. Gem e-mails, beskeder og feedback, hvor andre har rost dit arbejde. Kig i den, når tvivlen melder sig.
Tal om det. Fortæl en kollega, en ven eller en mentor, hvordan du har det. Mange oplever, at den anden person har det på samme måde.
Gå efter godt nok. Perfektionisme og imposter-syndrom hænger ofte sammen. Øv dig i at aflevere opgaver, der er gode nok, i stedet for at bruge ekstra timer på at gøre dem perfekte.
Accepter, at du lærer. Ingen kan alt fra første dag. At stille spørgsmål og lave fejl er en del af at blive dygtig, ikke et bevis på, at du ikke hører til.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis følelsen fylder så meget, at den giver angst, søvnproblemer, stress eller nedtrykthed, eller hvis den holder dig tilbage fra at søge job eller tage nye udfordringer, er det en god idé at tale med din læge eller en psykolog.
