Jeg har købt en kundetæller, til 85,50

Nej, den kostede altså noget mere end 85,50, men ikke desto mindre, et ok tilbud. Jeg købte min kundetæller, ikke til at tælle kunder med, nej, det er jo ikke sjovt at bruge ting til deres retmæssige formål. Nej, jeg bruger det til at tælle høns med, for jeg har nemlig en stor hønsegård, med over 50 høns.

Da jeg så faldt over denne kundetæller, brugt naturligvis, kunne jeg altså ikke stå for den, ikke mindst fordi den er ensrettet, hvilket vil sige at den kun tæller de kunder der går igennem døren den ene vej, men ikke den anden. Det er jo smart, og jeg er ikke helt sikker på hvordan det virker.

Men tilbage til hønsene, for hvorfor skulle jeg dog ønske at tælle hvor mange gange mine høns går ud, eller ind, af deres hus? Jo, Jeg tænker at man sikker kunne lave noget interessant statistik på de data, men det er jo slet ikke det, det handler om. Nej, det er jo en elektronisk dims, sådan en kundetæller, og jeg elsker elektroniske dimser, ikke mindst elektroniske dimser jeg ikke ved hvordan fungerer.

Lige nu overvejer jeg at sætte den på kattelemmen i stedet, for så kan jeg da i det mindste få en idé om hvor aktiv min kat er.

Next Story »

SMS varmestyring i tæt samarbejde med temperaturovervågning

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *