Strikning med bomuldsgarn og Mohairgarn

Jeg er blevet bidt af at strikke, det er virkelig sjovt. I starten har jeg bare brugt noget billigt syntetisk garn, men nu synes jeg selv, at jeg er blevet så god, at jeg godt kan tillade mig at investere i noget lidt dyrere og mere eksklusivt garn, så jeg kan strikke noget rigtigt lækkert. Jeg er faktisk blevet så godt med strikkepindene, at jeg kan strikke mig selv en sweater. Det synes jeg er ret sejt. Det er både hyggeligt, og så kan jeg spare lidt penge på strikkemoden.

For nyligt har jeg været ude og købe to slags garn. En slags bomuldsgarn, hvor prisen var ganske overkommelig, men som alligevel var mere lækkert, end det garn jeg plejer at bruge. Og så har jeg også købt noget totalt lækkert mohairgarn. Det var dyrt, til gengæld føles det skønt. Jeg har prøvet at strikke med begge dele nu.

Bomuldsgarn

Med bomuldsgarnet strikkede jeg mig selv og hele min familien sokker. Hjemmestrikkede sokker af bomuldsgarn er lækre at have på fødderne, når det er koldt udenfor. De kan nærmest også bruges som hjemmesko, hvis de er strikket tykt nok. Jeg kan godt lige at blande farver og mønstre, så har købt 10 forskellige farver i bomuldsgarn. Jeg har nok til et stykke tid og mange flere sæt strømper. Så skal I nogensinde have en gave af mig, ja, så bliver det nok et par strømper. Beklager 😉

Mohairgarn

Mohairgarnet var det dyreste jeg kunne komme i nærheden af, der hvor jeg normalt køber garn. Efter jeg har strikket med det, forstår jeg bestemt hvorfor. Jeg nøjedes med at købe en enkelt farve, nemlig en smuk, let hvid mohairgarn. Jeg har brugt det til en sweater til mig selv, og jeg har kun en ting at sige: Wow! Mohairgarnet er noget af det letteste jeg har haft på nogensinde, men på trods af det, er det dejligt varmt og ikke mindst behageligt. For slet ikke at tale om, hvor absolut lækkert min nystrikkede sweater er at se på. Det ligner noget, man nemt kunne komme til at betale en mindre formue for i en tøjbutik. Så det er ikke sidste gang, at jeg har valgt mohairgarn. Det kan også blive til nogle virkeligt flotte gaver.

 

Følger du med i OL?

Next Story »

NorthCapital Holding ApS: Et investeringsselskab med global vidde

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *