Min veninde fra gymnasieklassen og jeg har lige besluttet os for at vi selvfølgelig skal med på gymnasiets skiferie i uge 7. Vi vidste ikke rigtigt, om vi ville med, men vores forældre har heldigvis sagt at de vil betale for det. Men min mor havde hørt om nogen, der havde fået forfrysninger i ansigtet på en skitur, så nu insisterer hun på, at vi har skimasker på.
Først tænkte, ej hvor pinligt, skimasker…? Det lød som en eller anden hjelm man havde på ansigtet, som man ser helt farlig ud med.
Men så kiggede jeg på nettet og fandt ud af, at skimasker bare er en slags elefanthue, der bare også dækker munden. De så faktisk ret cool ud, man ser sådan lidt uhyggelig ud på den fede måde.
Så nu har vi bestilt to skimasker i sort, en til os hver. Så nu er skiferien på plads, nu mangler vi så bare lige at købe resten af skitøjet og måske også lige noget fedt tøj til om aftenen, man skal jo i byen hver aften på after ski, tror jeg nok. Jeg glæder mig mega meget! Nu må det snart godt være uge 7, så er vi klar!
Leave a comment