Lige siden jeg var en ganske lille purk, og for første gang var hos tandlægen, har jeg været forfærdelig tandlægeskræk. Det plejer ikke at være et problem, da jeg passer godt på mine tænder, men når man, som jeg, er kommet op i årene, begynder det at kunne ses, også på tænderne. Nu insisterer min kone på at jeg skal have lavet porcelænsfacader og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har hørt at man kan blive lagt i fuld narkose hos nogle tandlæger, men det synes jeg nu er i overkanten, så hvad gør man så? Tager kampen op med konen, eller finder en måde at blive tandlægeskrækken kvit? Jeg talte med tandlægen, en meget venlig kvinde, per telefon for at finde ud af hvad det med porcelænsfacader egentlig indebærer, og hun forsikrede mig at det ikke var særlig slemt, og at man kunne gøre visse tiltag for at gøre oplevelsen mere behagelig.

Mere behagelig? Jo, hun talte om at man dels kunne arrangere nogle høretelefoner med musi, som ofte hjælper, men at lidt lattergas også snildt kan hjælpe, og at hun naturligvis ville gøre alt hvad hun ellers kunne for at gøre oplevelsen mindre ubehagelig. Porcelænsfacader skulle ikke være noget stort indgreb, men jeg er stadig ikke helt tryg.

Nuvel, jeg må jo hellere gøre som konen siger og håbe på det bedste. Det vil nu også være rart med nogle splinter nye porcelænsfacader.