Åh ja, shampoo. Er jeg den eneste, der har haft svært ved at finde den rigtige shampoo? Da jeg var yngre, var jeg slet ikke klar over, at der var så stor forskel på shampoo. Der brugte jeg simpelthen det, der stod i brusekabinen. Hvad jeg ved af, var det sikkert købt nede i supermarkedet. Men senere hen er det gået op for mig, hvor meget den rigtige shampoo egentlig betyder. For du har vel sikkert prøvet at komme ud fra frisøren med fantastisk hår, der føles helt anderledes end, hvad du er vant til? Det skyldes ikke kun, at du er blevet klippet, men også de produkter som din frisør bruger i dit hår. Det er nemlig professionelle produkter, som adskiller sig markant fra dem, som man kan finde i supermarkedet eller på nettet til billige priser.
Frisørshampoo er virkelig noget helt andet
Det var faktisk min egen frisør, der i første omgang fik mig til at prøve en frisørshampoo. Jeg kan huske, at jeg brokkede mig over spaltede spidser og knækkede hårstrå. Det var først da, at jeg virkelig fandt ud af, hvor meget det rette produkt betyder. Jeg købte en frisørshampoo og tog den med hjem. Og jeg må sige, at nu har den fantastiske frisørfornemmelse, hver gang jeg træder ud af badet. Jeg kan også mærke forskel på mit hår, når jeg skal sætte det. Det er langt blødere og mindre elektrisk, så det er nemmere at sætte, sådan som jeg gerne vil have det. Også min hovedbund har nydt godt af min investering. For selvom en frisørshampoo koster lidt ekstra end den fra supermarkedet, så er den også utroligt drøj i brug. Personligt vil jeg sige, at det er hver eneste ekstra krone værd. Mange gange kan man også spare penge ved at købe sin frisørshampoo på nettet. Eksempelvis køber jeg altid mine hårprodukter her.
Hvilken type hår har du?
Det kan være utroligt svært at finde frem til den rette shampoo. Jeg har selv prøvet det, og mine veninder har også brokket sig over det mange gange. Mange gange handler det om, at man skal finde frem til den shampoo, der er målrettet ens hårtype. Hvis man har fint glat hår, nytter det ikke noget, at man bruger en shampoo, der er udviklet til at tæmme vilde krøller. Derfor skal man være obs på sin hårtype, når man køber frisørshampoo. Hvis det er svært, kan det være en god ting at få hjælp fra sin frisør, ligesom jeg gjorde. De ved som regel, hvad dit hår mangler, og hvilket produkt der kan give det. Kun på den måde er man sikker på, at man får en frisørshampoo, der giver en de resultater og det hår, man drømmer om.
Vask håret rigtigt
Vil man have optimale resultater med sin frisørshampoo og sine hårprodukter generelt, er det vigtigt, at man bruger dem rigtigt. Er man for voldsom, når man vasker hår, kan man komme til at gøre mere skade end gavn. Eksempelvis nytter det ikke noget at tage en klat shampoo ud i hånden og køre det rundt i hovedbunden. I stedet skal shampooen fordeles i hænderne og håret, og det er også en god idé at massere hovedbunden imens. Har man langt hår som mig, skal man vaske håret af 2 omgange – første gang for at vaske rester af diverse hårprodukter ud, anden gang for at rense håret i dybden. Hvis man efterlader rester af sved og talg i hovedbunden, kan man risikere at få svamp. Derfor er det vigtigt, at man både sørger for at have den rigtige frisørshampoo, og at man bruger den rigtigt.
Leave a comment