Vi kender det alle sammen, det er torsdag eftermiddag, du har netop besluttet dig for at kaste 4 ekstra liter staldlikør også kendt under navnet mælk, ned i indkøbsvognen og du bevæger dig så småt op imod kasselinjen for at afregne fangsten. Du har for øvrigt også måtte slå til et godt tilbud på gluten mel, fire af de store pakker, i et spontant impulskøb på vejen derop og står nu med vare til 4 bæreposer.

Bæreposer er jo ikke lige frem astronaut videnskab, de skal bare være der, de skal helst være så billige som muligt og de skal have en hank, så alt godset kan nå sikkert frem til bilen, opgangen og ikke mindst den til formålet etablere bolig. Umiddelbart er hele hensigten med bæreposer, at være midlet der gør dine indkøb nemmere, så hvorfor var det lige at 2 af dem gik fra hinanden ude foran butikken?

Jeg ved godt at de såkaldte “små” bæreposer er lavet af et tyndere materiale, det kan jeg leve med, men hvorfor står jeg tit med de “store” bæreposer i langt bedre kvalitet og alligevel ofte i lige så ustabil kvalitet? Der er ingen tvivl om at producenterne har en meget svingende kvalitet, men når man ligger 2-3 kroner for en plastikpose, forventer man trods alt at den er bare en smule forberedt på at folk pakker forskelligt og derfor kan det ikke være rigtigt at man skal have to ekstra poser med, bare for at forhindre et sammenbrud, ved den mindste overbelastning.