I morgen skal jeg til smertefri tandlæge og have tandbehandling i Hellerup. Jeg glæder mig ikke, selvom den er smertefri, så har jeg aldrig glædet mig til at skulle til nogen som helst type læge. Jeg ved ikke om det er baseret på noget bestemt, bare en dyb frygt for det de gør, og især når de gør det ved mig.

Når jeg tager til tandbehandling i Hellerup ved min smertefri tandlæge er det som regel med en ven, min mor eller min kæreste, alt efter hvad der er tilgængeligt på dagen. De kommer med ind og holder mig i hånden. Det er jo desværre bare en frygt som er ubegrundet, men bare er der. Det forstår den person der komme med godt, fordi jeg er en ven, og venner stiller man ikke spørgsmål overfor.

Det eneste jeg glæder mig til efter tandbehandling i Hellerup er når jeg er færdig, fordi der er ikke noget der er bedre end at være færdig med noget man bare ikke har lyst til. En smertefri tandlæge er, i øvrigt, det eneste sted jeg ville lade en person putte ting i min mund.