Kender I det, når man sidder i toget om vinteren… man har det varmt, så man lægger naturligvis hue og handsker fra sig, og så skal man af et par stationer senere, og man glemmer selvfølgelig alt om sine ting, man lige har lagt fra sig. Jeg har gjort dette mindst fem gange, og lige nu, så tvivler jeg på, jeg nogensinde lærer at passe på mine ting. Her i sidste uge mistede jeg nogle rigtig flotte uldhandsker, som jeg lige havde købt for et par dage siden.

Jeg troede ellers, jeg havde lært, at jeg enten skulle huske at tage mine ting med mig, eller bare lade være med at tage det af. Nu har jeg så mistet mine fine nye uldhandsker, som jeg lige var nået at blive glad for, og det skulle da undre mig meget, hvis jeg nogensinde fik dem tilbage igen.

Jeg har overvejet, om jeg skulle gå ud og købe nogle nye billige uldhandsker, for jeg har ikke rigtig lyst til at betale  så meget, hvis jeg smider dem væk igen. Det kunne være, jeg skulle købe nogle flere par ad gangen, så det tog lidt tid for mig at løbe tør for handsker.

Hvem ved, måske lærer jeg en dag, at jeg skal huske at holde øje med mine ting. De siger det jo også i højttalerne ved de større stationer, at man skal huske sine ting, når man står af. Hvis jeg nu bare lærte at hører efter, hvad der bliver sagt, så ville jeg ikke have mistet mine nye uldhandsker, og jeg ville helt sikkert ikke have stået med iskolde hænder og ventet på toget i eftermiddags, da jeg skulle hjem fra arbejde.