Ejerskifteforsikring pris

Spørgsmål og svar: 5 ting du skal vide om ejerskifteforsikringer

En ejerskifteforsikringer en en forsikring, der kan tegnes i forbindelse med et boligkøb. Det kan skabe en øget tryghed ved handelen for både køber og sælger. Overvejer du en ejerskifteforsikring i forbindelse med en bolighandel? Så læs med her, hvor vi har lavet en FAQ om ejerskifteforsikringer. Her kan du se de ofte stillede spørgsmål om ejerskifteforsikringer og svarene på spørgsmålene.

1. Hvilke fordele er der for køber og sælger?

En ejerskifteforsikring er en fordel for både køber og sælger i forbindelse med en bolighandel. Det kan blive en dyr affære, hvis det viser sig, at der er skjulte bygningsskader, fejl i konstruktionen, ulovlige installationer etc., som køber ikke kendte til ved indgåelse af handlen. Fordelen ved at tegne en ejerskifteforsikring for køber er, at han/hun ikke hæfter økonomisk for de skader og fejl, der er opstået før overtagelse. For sælger er det også en fordel, da det også fraskriver sælger fra ansvaret (så frem sælger for opfyldt sine forpligtelser jf. spørgsmål 2)

I 1 ud af 5 bolighandler tages en ejerskifteforsikring i brug.

2. Hvilke forpligtelser har sælger?

Som sælger er man forpligtet til følgende:

  • Få udarbejdet en tilstandsrapport af en godkendt byggesagkyndig
  • Få udarbejdet en rapport om husets elinstallationer
  • Indhente tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af præmien på det indhentede tilbud.

Såfremt sælger har overholdt sine forpligtelser fraskrives sælger sit 10-årige mangelansvar.

3. Hvad koster en ejerskifteforsikring?

Prisen på en ejerskrifteforsikring afhænger af forskellige faktorer, og man kan derfor ikke sætte to streger under den endelige pris i en FAQ som denne. De vejledende priser lyder dog på fra 13.000 kroner og op mod 26.000 kroner. Prisen afhænger blandt andet af den enkelte bolig, skaderne i tilstandsrapporten og hvorvidt man ønsker en basisdækning eller en udvidet dækning.

4. Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring dækker skjulte og ukendte skader, som ikke fremgår af tilstandsrapporten, og som køber derfor ikke havde nogen forudsætning for at kende til. Det gælder skader, som har væsentlig betydning for boligens funktionalitet. Det gælder fx skjulte fejl i konstruktionen og ulovlige installationer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ejerskifteforsikringen ikke dækker “skavanker” ved huset, som anses som forventelige for den pågældende hustype. Det gælder fx vand og fugt i kælderen på ældre huse.

5. Hvor længe gælder en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring dækker i minimum 5 år, men en udvidet ejerskifteforsikring på 10 år kan tilvælges. Ejerskifteforsikringen træder i kraft fra den der, der fremgår af forsikringspolicen og gælder derfra og enten 5 eller 10 år frem.

Knækhuset er din vej til utraditionelle løsninger