I den seneste tid har der været rigtig meget fokus fra medierne om at vi danskere skal til at spise sundere og skære ned på fedt og salt og alt sådan noget. Mange ved, at for meget salt er usundt, og hidtil har man troet, at salt skadede kroppen på længere sigt.
Men nu har jeg lige læst i dagens netavis, at salt også allerede skader med det samme, men spiser det. For meget salt kan skade hjertet, fordi saltet gør, at blodet får sværere ved at løbe rundt i årerne. Desværre viser undersøgelser, at næsten alle danskere spiser dobbelt så meget salt, som det, der maksimalt anbefales, og det kan være sværere at skære ned på sit saltforbrug, end man lige går og tror.
I produkter som peanuts og chips, er der som bekendt rigtig meget salt i, men også i cornflakes og andre produkter, findes der faktisk lige så meget salt i. Salt er et produkt, der fremhæver smagen, og når både producenten og forbrugeren salter maden, ved vores smagsløg ikke, hvordan maden i virkeligheden skal smage.
Vi man lave om på det, må man simpelthen langsomt skære ned på mængden af salt i ens mad, så man til sidst når ned på den anbefalede mængde.
Leave a comment