Jeg havde i mange år læst en masse gode og dårlige ting om permanent hårfjerning, fordi jeg selv godt kunne tænke mig at få behandlet mine underarme. Jeg følte mig meget uheldig fordi jeg har mørke hår på underarmene, men da jeg læste at permanent hårfjerning kun hjælper på mørke hår, følte jeg mig for første gang heldig i den forbindelse.
Da jeg endelig gik ud af gymnasiet og fik mig et fuldtidsarbejde, hvor jeg tjente nogle rimelige penge, fik jeg omsider råd til at gå i gang med første permanent hårfjerning behandling.
Jeg synes det var dejligt, hvordan hårene faldt af efter omkring 15 dage efter behandlingerne. Jeg fik helt glat hud, og jeg synes ikke engang at det gjorde ondt at blive behandlet.
Da der ca. var gået et år skulle jeg ud at rejse i ca. 9 måneder og blev derfor nødt til at stoppe efter 4 behandlinger. Hårene på mine underarme var på det tidspunkt væsentligt reduceret og det er de faktisk stadigvæk.
Nu er jeg tilbage i Danmark igen og har lige fået nyt job. Jeg har tænkt mig at spare op til endnu en omgang permanent hårfjerning, så jeg bliver komplet hårfri på armene!
Leave a comment