Jeg har en veninde, der virkelig lider af et svært problem med bumser, og det er så synd for hende, da hun er sådan en super smuk pige ellers, men det ødelægger virkelig hendes selvværd, når hun får et svært udbrud.

 Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må være at have så slemme bumser, som hun har, så jeg er jo nærmest en ringe trøst, når hun har brug for en skulder at græde på, for jeg har aldrig haft sådan en problem.

Jeg har maksimalt fået en eller to bumser ad gangen, og selv der er jeg nærmest gået i panik, men så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have det i hendes situation, for jeg får det nærmest dårligt på hendes vegne når det er.

Bumser er bare en tarvelig ting, og det er så synd, at det kun er nogle mennesker, der skal døje med det, for det skiller dem automatisk ud fra mængden, og får dem til at føle sig anderledes, og det føler jeg virkelig med dem for.