Jeg elsker bare mine ømme muskler, og hvordan de minder mig om min egen udødelighed, og at jeg er i live. Prøv blot at forestil dig, hvis der ikke var noget der fysisk kunne fortælle os at vores krop var øm eller havde ondt, og vi bare levede livet, som en flok frie fugle med masser af smerte og ømhed uden at være klar over det? Ja, ok, det ville da også være rart, men så ville der vel ikke være noget der kunne minde os om, at vi var levende. Vi ville nok slå os mere ofte, fordi vi ikke ville kunne mærke smerte og ømme muskler på samme måde.