For de af jer, der endnu ikke har hørt om JorgObé, er det et dansk skincare-brand, som blandt andet står bag den meget kendte ”sorte ansigtsmaske”. Jeg hørte for første gang om denne maske for et par uger siden og besluttede mig for at give den et forsøg, fordi jeg har hørt, at den angiveligt skulle være helt fantastisk mod hudorme og desuden give en generelt pæn og ren hud.
Jeg bestilte derfor en tube hjem fra JorgObés egen hjemmeside, og selvfølgelig måtte jeg straks prøve den, i det øjeblik jeg fik den leveret. Jeg glædede mig nemlig meget til at finde ud af, om den nu også var så god, som alle sagde! Jeg tvivlede dog lidt, fordi jeg tidligere er blevet skuffet af ellers højt roste skincare-produkter.
Heldigvis har ansigtsmasken på ingen måde været en skuffelse – faktisk nærmere det stik modsatte! Den er nemlig et af de absolut bedste skincare-produkter, som jeg har prøvet. For at opnå den optimale effekt skal masken bruges 1-2 gange om ugen, hvilket jo ikke er særligt ofte, men allerede efter den første uge kunne jeg se en tydelig forskel. Min hud var nemlig blevet meget renere og friskere at se på! Det siger derfor sig selv, at masken nu er en fast del af min ugentlige skincare-rutine.
Jeg bruger den altid sammen med en lækker fugtighedscreme for at opnå den optimale skincare. Masken fjerner nemlig de tilstoppede porer og gør det nemmere for huden at absorbere fugten fra cremen. Ved at inkludere båden ansigtsmasken fra JorgObé og en god, tyk fugtighedscreme i min skincare-rutine, har jeg altså opnået en både pæn og ren hud, der samtidig er lækkert gennemfugtet! Det må siges at være noget af en præstation i de kolde vintermåneder, der jo ofte tørrer huden ud…
Leave a comment