Jeg har altid syntes, at de der hundetegn, som soldaterne har på, når de er i krig, er et virkelig fedt smykke, og jeg har tænkt på, om jeg skulle give min lillebror sådan et i julegave. Han går godt nok ikke så meget med smykker, men på den anden side, så har han heller aldrig rigtig fået nogle, og sådan nogle dog tags er da rimelig maskuline, synes jeg.
Jeg har set et sted, at man kan få indgraveret navn og fødselsdag på hundetegn. Det koster faktisk ikke så meget ekstra, så det skal han selvfølgelig have, så det bliver mere personligt. Min lillebror har altid været fascineret af næsten alt, hvad der har med militæret at gøre, og jeg er slet ikke i tvivl om, at han kommer til at melde sig som frivillig værnepligtig, når den tid kommer.
Sidste år, da han gik i 9. klasse, fik han, sammen med et par andre drenge fra sin klasse, mulighed for at komme i praktik i militæret. Han har ofte beskrevet det som de bedste dage i sit liv, så der er nok ingen tvivl om, hvad han skal være, når han er færdig med skolen.
Lige nu går han, som I måske kan regne ud, i 10. klasse, og han har heldigvis lovet vores forældre, at han også lige gør gymnasiet eller en HF færdig, inden han går ind i militæret, men jeg synes alligevel, jeg vil støtte ham i hans interesse for hæren ved at give ham sådan et hundetegn i julegave med hans navn og fødselsdato indgraveret, og jeg er da heller ikke i tvivl om, at han vil blive glad for sådan en gave, også selv om han ikke går med smykker normalt.
Leave a comment